Nye labels

Hej allesammen.
Jeg er her stadig. Jeg synes bare lige mit liv er helt fyldt lige nu, og jeg har ikke haft lyst til at blogge på det sidste. Håber det kommer igen, når jeg forhåbentlig får syet lidt igen.

Indtil da vil jeg lige fremvise mine nye labels, som jeg i bund og grund er tilfreds med. I hvert fald farverne. Den lilla er ikke helt perfekt i kanterne, men det har jeg så fortalt Ikast Etiket. Så må vi se hvad de siger til det.
Idéer og inspiration hober sig op i min hjerne, men jeg er klart bagud på min liste. Babytæppet til min lille amerikanske niece er næsten færdigt så det håber jeg snart jeg kan vise frem. Jeg ville gerne holde mig væk fra S&S i nærmeste fremtid af skræk for at forkøbe mig i stof jeg ikke har tid til at sy i. Men jeg bliver desværre nok nødt til at smutte forbi, for de har mønsteret til den dersens festkjole jeg har planer om at sy.
Nå, men lad os håbe der indlægsfrekvensen stiger lidt her i nærmeste fremtid.

Min sommer i glimt

ASLAN !

 Ja, det har ikke været meget blogning jeg har haft overskud til denne sommer. Sorry. Men de kreative sysler har der ikke været mange af, for når det er ferie er jeg mor på overtid. Der var lige den der uge hvor ungerne var afsted mens vi arbejdede, som bekom mig ganske vel til trods for savnet. Men ellers. Men en masse oplevelser har der da været af forskellige art. Jeg tror jeg lister:

• Spejderlejr en spytklat hjemmefra i 3 dage med 30 bævere og ulve. Herlig lejr, glade unger.
• Ferie i Frankrig, Alp d'huez og Cannes. Varmt
• Fødselsdag for Jonas 7 år
• Nyindretning af Jonas' værelse (fødselsdagsgave fra mor og far med indbygget tur til IKEA) Det blev SÅ godt. Alle glade, pånær storebror der er grøn af misundelse. Måske jeg laver et særligt indlæg om dette, inden der bliver for rodet igen
• Opdagelse af Pinterest.com  Kan kun anbefales. At dele sin virtuelle opslagstavle.
• Indkøb af stof til bryllupskjole (altså den kjole jeg skal have på til bryllup, som jeg stadig ikke aner hvordan skal skæres)
• Tour de legeplads på vejen. 4 årig tradition efterhånden.
• Besøg i Ree Park på en meget varm dag. Nåede ikke at se det hele før vi brændte sammen. Der er rigtig langt rundt ! Skidt for små børneben, men jeg glædes stort over at dyrene har god plads.
• Tab af tænder (drengene, that is. 3 i alt tilsammen)
• Tur til Daugbjerg kalkminer.
• Telttur med overnatning i haven med variende antal børn.
• Cykeltur fra Østbirk til Brædstrup. 10 km klarede de små ben på den lille Winther cykel. Jeg kom til at love drengen en ny cykel når der kommer børnepenge. Men det er vist også ok.

Sådan ! Et stk brugt ferie med indlagte hovedpiner til salg, billigt. Efterhånden som feriens afslutning har nærmet sig, har jeg følt panikken over ikke at have nået det jeg gerne ville. Men når jeg ser denne liste føler jeg at jeg nok alligevel har fået fuld valuta for pengene. Og her på disse koordinater klager vi ikke over vejret. Vi er ikke druknet i regn og er blevet tilpas solbrændte.
Jeg vender stærk tilbage med flere krea-sy-indlæg, når jeg er blevet indhentet af hverdagen igen.

Ferm-puder og lidt mystik på bloggen

Det er ikke så meget blogning det er blevet til, og heller ikke så meget syning/krea det bliver til nu til dags. En bestilling jeg længe har haft liggende på 4 puder blev jeg endelig færdig med her i pinsen. Idag fik jeg også startet op på lidt som jeg selvfølgelig manglede de sidste materialer til, så det må I se en anden gang.

Tanja havde købt viskestykker fra Ferm og By Nord som jeg skulle trylle om til puder for hende. Tittekanter og hør på bagsiden, hot pink og grå. Her er de vist uden fyld, (da hun selv køber fyld, og jeg ikke lige har 4 ekstra liggende pt til evt. show-off) Tror det bliver ret så flot, når der komme noget indeni..

Men jeg undres lidt her på min blog. Jeg ved jo godt jeg ikke har posted noget længe, men pludselig har besøgstallet eksploderet (og på min lille blog betyder det at jeg pludselig har fået 2-300 visninger om dagen) selv om der ikke er kommet nyt ud, eller så vidt det er mig bekendt ikke er nogen der har linket til mig fra storbesøgt sted. Der er ikke kommet nogen kommentarer i perioden, ej heller flere faste læsere hvilket får mig til at spekulere på om der er noget galt et eller andet sted. Uha, jeg er da glad for mange besøgende, det er jo i bund og grund derfor man blogger, misforstå mig nu ikke, men man kan da godt lige undres lidt. Og hvis det hele nu er som det skal være, vil jeg da endelig velkomme nye læsere selvom de ikke lige melder ind som faste i første hug.

Mors dag i Odense.

Vi er ved at male hus. Sådan en kolos af et træhus skal jo hældes over i ny og næ og det er så i år. Min Martin havde lejet en lift der lignede noget fra en moderne skrækfilm og skulle have malet den øverste del af gavlene i løbet af weekenden. Søndag smed jeg de 2 yngste i bilen, kørte til Fyn hvor jeg efter en fin frokost efterlod mine børn hos faster og fætre og tog på marked på Havnen. Det var dejligt at tulle rundt i ro og mag, kigge på alle de fine varer, samle inspiration og småsludre med bloggere og andet godtfolk. Jeg købte ikke ret meget, havde heller ikke lige plads i budgettet til de store udskejelser, men denne lille vase fra Bruuns Keramik og denne lille kande i yndlingsfarven til den rørende pris af 15,-

De passer lige ind i min samling af turkise vaser. 

Det var flotte rammer og et flot arrangement, cadeau til de 3, og jeg havde da også en indre kamp da jeg skulle bestemme mig for om jeg ville være med i år eller ej. Det blev jo så til ej, da jeg ikke kunne overskue at få varer nok færdig og ikke kunne magte den evt. skuffelse over ikke at få solgt nok i forhold til den store indsats man selv og familien yder op til. Sådan havde jeg det lidt til jul hvor jeg var med om søndagen, men jeg vil da ikke udelukke at jeg tager med igen en anden gang.. :)

hvad skal man med blomster....

... når man kan få sådan et kunstværk som dette foræret ??

Jeg har aldrig brugt mor's dag. Eller i hvert fald ikke de sidste 23 år, hvor jeg har været uden mor. Og i år ramlede mors dag sammen med min mors dødsdag... Kræft, I ved...... En tur på kirkegården når jeg nu alligevel var på Fyn var vist det mindste jeg kunne gøre...bare et hurtigt kig. Havde ikke engang en blomst med. Skarn. Men hun ligger på en skovkirkegård i en lille landsby hvor små blå blomster kravler rundt om stenen sammen med bregner o.lign. En rigtig dejligt plet, faktisk.
Nå, men det var i virkeligheden overhovedet ikke det jeg ville snakke om, men ville bare vise Jonas' søde tegning frem

En ny hverdag....

....begynder i morgen. Jeg starter på mit nye arbejde på Risskov Psyk. hospital og det er med blandede følelser. Jeg har nydt at gå hjemme dette lille års tid. Jeg har fået syet rigtig dejligt meget, prøvet nye ting og nydt at have tid til ungerne når de kom hjem fra skole. Det at jeg har fået MIN tid, Sine-tid i form af mine sytøj og andre sysler så jeg ikke gik og blev frustreret over aldrig at have tid til mig selv. Jeg håber at mine børn er blevet ældre og under mig lidt Sine-tid en gang imellem fremover, så jeg ikke bliver hende den sure mor igen. Der er heldigvis nogle faktorer der kan gøre overgangen nemmere for mig. Sommeren i vente f.eks. og det at vi bor på en skøn skøn vej med en masse unger omkring der leger med og hos hinanden.
Men idag er så min "sidste" hjemmedag. Og jeg stresser rundt. Har ca 1000 ting jeg gerne ville have nået idag, men dagen gik desværre med at prøve at støve bedkanter op i str. 30 cm rundstokke, afhente bestilte og planlagte indkøb, sandaler til børn osv. Men det bedste jeg lige nåede var en tur i symaskinecenteret.... Jeg drømmer jo om en coverstich-maskine og sådan en havde manden sørme lige et her og nu tilbud på...Godt jeg snart har fødselsdag, så er der mulighed for at jeg kunne forskudsønske lidt.... og spæde lidt til selv.
Men hvis der måske bliver lidt langt imellem indlæggene her fremover så er der en grund, som sagt. Men hang in there, jeg skal lige have fodfæste igen.. :)

Det regner, men det var en GOD dag.

På den sidste dag i marts fik jeg at vide at jeg havde fået job. Endelig. Efter 11 mdr på dagpenge kan man godt mærke at man snart trænger til nogle menneskepenge, foruden at komme ud og være til nytte for samfundet igen. Det har været fedt at have tid til børn og symaskine på fuld tid, men det er jo ikke helt rart når man ikke ved hvad tiden bringer.

Så jeg fejrede begivenheden med at købe mini-påskeliljer til min vindueskarm. De er plantet i en sovseskål fra det fine stel jeg har arvet fra min mor, som arvede fra min oldemor. Det står desværre bare til pynt i skabet selvom man burde bruge det. Der er suppeterriner og fade en masse, dybe og flade og kopper til 12 + alt det løse.
I den lyseblå fuglekrukke sparer jeg sammen til noget til mig selv....

En god dag, mor

Det er mandag, den store har været til svømning og den mindste der lige har smidt sutterne og derfor ikke sovet til middag, var puttet tidligt. Det betød pludselig alenetid for mig og mellemste barnet, Jonas. Jonas er normalt en lille rod og der bliver nok lidt for tit råbt lidt for højt efter ham. Men hvad gør man lige med de her midter-børn? ?? Vi har hele tiden være bevidst om at han var den mellemste og vi skulle passe ekstra på ham og midter-barn-problematikken. Men hvad er det lige man skal gøre ?? Huske ham selvfølgelig, men vi skal da huske alle 3. Jeg bruger hver aften mindst 1½ time på at putte børn, da jeg putter alle 3 og nyder alenetiden med hver enkelt, hvor vi læser, synger, snakker og putter. Det er da en god ting, ikk ??
Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at da vi sammen sad og tegnede is og kager mellem opvask og sengetid, siger Jonas: "Det har været en god dag, mor. Du har slet ikke råbt af mig idag." Og nu sidder jeg her og tuder i tastaturet. Glad for den nærhed vi havde idag og knust over at indse at jeg bare råber for meget af knægten. Jeg lovede ham, at nu skulle vi kun have gode dage.

Når tøjet bliver for småt.

Dette indlæg handler om hvad vi lige gør med det dejligt hjemmesyede tøj, når der ikke længere er nogen i nærmeste familie/omgangskreds der kan passe det.

Når jeg syr noget til ungerne så føles det meget personligt, og jeg er ked af at skille mig af med det igen, når det bliver for småt. Man kan selvfølgelig lave lidt genbrug, klippe op og sy patchwork af det fine stof, men ajrhh.... heller ikke lige, synes jeg.  Skal jeg aflevere til genbrug, eller prøve at sælge eller hvordan ? Brugt tøj fra Bilka, HM eller hvor jeg nu har købt, slidt og med evt. pletter har jeg ingen skrupler what so ever med at smide i skralderen, men det jeg har siddet og nørklet med. Hvor skal det hen ?? Hvad gør I ? Har I også et særligt forhold til de her ting, eller er det bare mig??

Mayonaisekrukken

Jeg fik denne tilsendt på mail igår. Syntes jeg ville dele lidt. Der er jo lidt at tænke over

Mayonnaisekrukken

Når tingene i dit liv næsten bliver for meget,
når 24 timer om dagen ikke er nok;
så husk mayonnaisekrukken og to kopper kaffe.

En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting.
Da timen begyndte, tog han – uden et ord – en meget stor og tom mayonnaisekrukke op og begyndte at fylde den med golfbolde.

Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om, at den var.

Professoren tog så en kasse småsten og hældtedem i krukken. Han rystede krukken let. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene.

Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om.

Det næste professoren tog op, var en kasse sand, som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op.

En gang til spurgte han, om krukken var fuld.
Studenterne svarede med et enstemmigt ”ja.”

Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt fyldte de tomme rum mellem sandkornene.

Studenterne lo.

”Nu,” sagde professoren, mens latteren døde ud, ”ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.

Golfboldene er de vigtige ting – Gud, familien, børn, helbred, venner og foretrukne lidenskaber.
Ting, som – hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage – stadig ville gøre dit liv fuldt.

Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil.

Sandet er alt det andet – de små ting.”

”Hvis du først hælder sandet i krukken,” fortsatte han, ”er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet.
Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.

Så …

Vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke.

Leg med dine børn.


Tag dig tid til at få lavet helbredsundersøgelser.


Tag din partner med ud til middag.

Der vil altid være tid til at gøre huset rent og fikse den dryppende hane.


Tag dig af golfboldene først – de ting, der virkelig betyder noget.
Lav dine prioriteringer. Resten er bare sand.”

En af studenterne rakte hånden op og spurgte, hvad kaffen repræsenterede.

Professoren smilede: ”Jeg er glad for, at du spurgte”.
”Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven.”



Vær sød at dele denne med andre ”golfbolde”
Det gjorde jeg lige nu …

Pauseskærm....

en ufrivillig pause... Sidder med et underlig fornemmelse indeni... Min yngste søn er kørt på hospitalet med sin far, da han har haft stærke og tiltagende mavesmerter idag. De beholder ham så til observation natten over. Det er der jo ikke noget specielt odiøst i, udover at det er træls ikke at være ved sit barn i en sådan situation. Men der er jo lige 2 andre børn også...

Nej, det mærkelige ligger i, at nu har jeg ligget vandret og knoklet virkelig hårdt på den sidste uge for at blive klar til markedet i Odense i morgen. Jeg er ikke helt færdig, og havde regnet med jeg skulle knokle videre til 2 i nat eller sådan noget. Men søde Lis gav mig lov til at bytte min stand til om søndagen, så pludselig har jeg fået 2 arbejdsdage ekstra. Så jeg kan faktisk tillade mig at slappe af i aften og bare gå og være bekymret mor. Der håber det ikke er noget alvorligt...

opfølgning...

jeg er bagud... har en masse at vise frem og så lidt på hjerte, så der kommer måske lidt blog-spam nu her...
Men i hvert fald må jeg have været temmelig moody da jeg skrev forrige juleindlæg. Jeg læste med hos Rakel og tænkte pludselig, hov, det kan da ikke passe at hun ikke havde lavet noget inspirerende. Så vel hjemme fra min efterårsferie i Kbh hos min lillesøster, satte jeg mig med BLadet igen. Jo jo, der var faktisk en masse at komme efter. Og ikke mindst julekalender indlægget der er ganske Wunderbart! Men tænk at 3 alternative adventskranse kan fylde så meget i mit hoved at hele bladet bare var dååååååmt.
Men jeg trækker ikke det hele i mig, for sidste år blev jeg flere gange slemt skuffet over julenr. ved flere forskellige, og jul for mig er stadig som beskrevet.

Der kommer snart indlæg om min geniale, synes jeg selv, klart, pakkekalender til drenge over 5 år !

Hvad er julen, og hvad er JULEPYNT ??

Julen nærmer sig. Jeg har glædet mig til at holde jul i blogland og gør det stadig. Men nu begynder bladene at tikke ind med julenr med alternative adventskranse, pynt og julemad. (Det sidste kan jeg slet ikke forholde mig til endnu)
Jeg er meget traditionsbunden i min julepynt og juleopfattelse. Dvs, jeg rykker mig desværre lidt i den gale retning hvert år, dersom det lykkedes ungerne og familien at stresse mig lidt mere end hvad jeg mener man skal. Men ok, man er jo blevet voksen.
Men det kunne jeg jo skrive tykke bøger om, og det var ikke dette skulle handle om. Men snarere julepynt og stemning. For det hænger jo sammen. Men jeg inspireres (næsten) ikke mere af bladene. Synes man kan fornemme at mange juleshoots foregår om sommeren og der SKAL findes på nye smarte tiltag og ikke mindst emner. Ok, jul er jo meget forskelligt for alle folk, og der skal naturligvis være plads til alle. Man tilpasser den til ens tro eller tilrettede tro eller mangel på samme. Det vigtigste, synes jeg, er at man får skabt sin egen julestemning og for mig skal den være så tyk, at man næsten kan smage den.... Ajr... lige knap måske, jeg er ikke Gertrud Sand og jeg bryder mig faktisk ikke om nisser i min julepynt. Jul uden nisser ? Hvad er nu det ? Hos mig er julepynt:
HJERTER - STJERNER  -  ENGLE  -  KOGLER  -  SNEFNUG -  JULEMAND - JULETRÆER  -  GRAN  - LYS  -  LYSKÆDER  - FLAG -  PAKKER  -  KURVE  -  GULD  - SØLV - LANTERNER - GLITTER - KUGLER - GUIRLANDER - KAGEFIGURER  -  RØD - HVID - GRØN - lilla - TROMMER - NØDDER  -  KONFEKT - KRANSE - JULESTJERNER & HYANCINTER (og måske liige en enkelt lille bitte kravlenisse magen til dem min mormor havde)
Der er sikkert mere, men bottom line er at jeg altså ikke altid hopper med på de nye juletrends. Sådan lige med det første i hvert fald. Julepynt skal være så tilpas julet, at man får lyst til at pille det ned igen inden nytår, hvor gassen er gået af min ballon.
Så jeg håber på ny og spændende inspiration i blogland, der rammer mig lige i julehjertet. Hvad er julepynt for dig ?

Hip hurra

...for mig. Jeg har fødselsdag. Ville jo egentlig helst trykke på pauseknappen og så stoppe med at have fødselsdage. Men idag var så heller ikke den bedste i rækken af fødselsdagen. Det var samtidig min sidste effektive arbejdsdag og jeg har gået hele dagen og samlet mod til i morgen, hvor jeg skal ind og sige farvel til mine kollegaer. Ja, det er ikke frivilligt, kan I nok forstå. Jeg regner med at dulme de forventede hævede, røde øjne med en gedigen gang shopping. Det hjælper som regell lidt...
Men der er skam positive sider ved denne her afslutning på et arbejds-kapitel. Jeg får forhåbentligt tid til at gå amok i mit store, fyldte stofskab og dermed få fyldt min blog op med alle de kreationer jeg regner med at skulle igang med i nærmeste fremtid. Der er også håb for, at jeg når at komme i haven en gang imellem, se mine børn og veninder lidt mere, og måske kan jeg få sparket lidt motion ind i programmet også. Ambitiøst ??? Nej da. Planlægning. Det må være kodeordet.
Fik jeg nævnt at min praktiske mand forærede mig en CENTRAL-STØVSUGER  i fødselsdagsgave ??? Nu tror I jeg er skuffet, men nej, det er jeg ikke, for manden kan nemlig huske at jeg flere gange har sukket over dette vidunder. Udfordringen bliver at få ham til at finde tid til at montere den. Ungerne havde tegnet fine tegninger, og min søde veninde havde sendt mig et smukt halssmykke. Og sig mig lige: Hvad var fødselsdage efterhånden uden fjæsbogen. Aldrig i hele mit liv, har jeg fået så mange søde hilsner på min fødselsdag. Tak til FB og mine venner der.
Sikke en smøre, jeg håber jeg snart vender tilbage med krearier og fantastiske kup.