Sættekassen er i den grad kommet igen, og også hos mig. Men på en lidt anden måde end for 25 år siden, hvor jeg fik min første sættekasse. Den var kæmpe og original med en milliard små rum, og fyldt op med viskelædre i pastelfarver (med duft), Kinderægs-diller-daller og andet skrammel.
Men nu har jeg kastet min kærlighed på de her minidukker, Babushka'er, Kokeshi og Kimmie Dolls. Det er jo ting man burde få i gave af venner og familie, men det kan jeg ikke vente på. Jeg har fundet et par hjemmesider og så købt stort ind. Man kan måske næppe kalde det at samle, men disse fine damer MÅTTE jeg bare have en samling af. Og jo, der er faktisk et par enkelte af Babushka'erne der er gaver med særlig historie.
Så er der jo det her støv-fænomen, som desværre lever i bedste velgående også hjemme hos mig. Jeg er derfor stor tilhænger af de kasser med plexiglas/glas foran. (jeg er naturligvis også vild med HAY's plexikasser, men de er altså lidt dyre) Den gule kasse fandt jeg hos
Black'n'white, den har skydelåg og er hjemmemalet. Den lille hvide er fra IKEA, en af de dybe fotorammer med 3 tilsavede, malede, påklistrede malerpinde. Jeg synes den er ret fiks men lidt træls at den skal ned af væggen for at få nyt i. (den store er fra Føtex)
Jeg har en plan om at skaffe en, med den hel rigtige ruminddeling til min store søns Lego mænd. Kommer tid...