Viser opslag med etiketten lyserød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lyserød. Vis alle opslag

28. november 2011

Blomsterpude

Gennem længere tid har jeg syslet lidt med denne blomsterpude. Den er som sådan meget sød, men puder skal jo helst kunne stå, op det har denne ikke det store held med. Ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig. Måske kan den bruges som siddehynde til en skammel. Rosa får den i alle fald til jul. Der regner jeg med vi trækker hendes seng længere, så der er mere plads til puder og sager. Tænk at hun allerede er på vej ud af juniorsengen.

15. november 2011

De Rosa bukser

Ja, ja, de er selvfølgelig pink. Men de er Rosas. Som følge af de her påklædningsdiskusioner, måtte jeg jo lave et par "lyserøde" (pink er også lyserød) bukser til damen. Hun skulle have haft dem i fødselsdagsgave, men jeg blev forsinket pga knappemangel.
Mønsteret er fra Oliver & S, efter at have set Violas mange kreationer af dette snit, måtte jeg investere i mønsteret her. (Det var faktisk lidt dyrt, selvom jeg købte det via en engelsk hjemmeside)
Det var ikke så svært at sy dem, da jeg først havde tygget mig igennem den engelske vejledning, men de kræver nok nogle justeringer. Jeg er selv VILD med detaljerne, både foroven og forneden og de blev også taget vel imod. Men damen tåler ikke højtaljede bukser, så der skal justeres kraftigt på mønsteret før jeg gør det igen. De næste bukser bliver nok en standard. Men søde ser de altså ud, når de hænger der. Måske opdaterer jeg indlægget når jeg får taget et billede med barn i.


8. november 2011

en meget Rosa fødselsdag.

Så blev den unge dame jo 4 år i mandags. Tænk, pludselig syntes jeg hun var blevet så stor og fornuftig og sagde de mest tænksomme ting. Et chok når man pludselig fatter at yngste-barnet, evighedsbabyen er ved at blive rigtig stor (og forfærdelig selvstændig)

Ingen adgang til fødselsdagsfejringen uden en gave med the Kitty from Hell: Badekåbe, sengetøj, joggingdragt, hjemmesko og ørevarmere. Og det var ikke engang på dagen. Men tøsen elskede hver en del.
Jeg har sagt det før, her kommer det igen. Hvem hulen finder på at kalde sin datter for "lyserød" og så iøvrigt forsage farven herefter ? Ja, det måtte jo komme, som nævnt er det kun lyserød og pink der duer lige for tiden og frem for at spilde kroner på tøj, tilbehør og legesager i den forkerte farve, bøjer jeg mig for prinsessens krav. Egentlig kan jeg rigtig godt lide både pink og lyserød, men da hun var lille syntes jeg bare det var for meget med de der tuttenutte-baby-lyserød-babyer og jeg gik i rød og lilla-mode.
På dagen havde vi besøg af børnehaven, men først lige et kig på selve fødselsdagens gaveregn... Gæt en tema-farve ?? En flot pink Brio-dukkevogn var også blandt gaverne, men den var ude at gå tur med små dukkebørn, da billedet blev taget :)
 Og så lidt madspam....

Fadet her er fyldt med vanilieboller stukket ud med en almindelig kageudstiksform. Med glasur på var det ligeså godt som kage. Og ja, fadet blev både fyldt op og tømt igen.
Det blev et langt indlæg, men snart kommer der nyt fra sy-fronten..

21. juli 2011

Totally pastel-pink-cupcake-mode !

Det var vist hvad jeg gik i da jeg i mandags shoppede hos søstrene til jeg blev smidt ud. (De lukkede gu'dø'me allerede kl 17.30, og så midt i sommerferieperioden, hvor strøget vrimler med turister ! Hrmpf....) Jeg nåede ikke engang op på første sal. Men det var det nok ikke blevet billigere af. 

Men jeg takker Karen og hendes trend-spotter-indkøber-kollegaer for at sælge alle de ting jeg gerne vil ha'.
Der er fødselsdag under opsejling derhjemme. Man kunne fristes til at tro ud fra mine indkøb at det var lille-pigen, men nej, Jonas fylder 7 i næste uge. Fest på lørdag, fest på dagen og smølfefest for kammeraterne når skoleåret starter igen. (Det vender jeg nok frygtlig tilbage med)

Utroligt at jeg ikke også gik amok i dette testel....

20. april 2011

model 3: sommerkjole

Endelig blev den sidste kjole færdig. Igen samme mønster som de 2 foregående, men med andre detaljer. 2 rækker elastik-søm rundt under brystet og lyserød blonde ved kanten forneden. Og den passer. 

26. marts 2011

Endelig fandt jeg....

...termokanden der matcher Smukke Georg.
Den her står på min ønskeseddel.. Ja, i lyserød.

9. februar 2011

Dukkeseng

Jeg er vist ved at give efter for alvor, for min datters lyserøde lune. For 1½ år siden fik hun en dukkeseng fra IKEA. Helt amindelig, i en eller anden træsort. Men efterhånden er dukkebestanden vokset og alle 3 dukker samt 2 build-a-bears + det løse kan ikke putte i en seng.
Mor fik en idé. Vi køber en til magen til, vender den ene på hovedet, stabler og maler. Lyserød. Faren dyvler sammen, mor syer nyt sengetøj og Voila. Køjeseng ! og nu kan den faktisk vugge lidt også, da den jo hviler på rundingerne istedet for ben.

30. januar 2011

Nattøj

...blev det til. Rigtig mange af jeg kender nok dette fine print fra Stof & Stil. Jeg vidste ikke helt hvad det skulle blive til, men både mor og datter er superglade for valget. En lækker let og blød pyjamas. Blusen er et Stof2000 mønster og bukserne et gl. Onion jeg bruger til alle bukser. Supernemme.

21. januar 2011

 Da jeg var barn elskede jeg også lyserød. Det gjorde min mor IKKE. Jeg gik i drenge- eller unisextøj, om man vil, og sukkede efter tyl og lyserøde flæser. Det gør min datter også. Men nu er jeg ikke superpjattet med lyserød og flæser, selvom jeg dog klær min datter i pigetøj og i pigefarver, ulig min mor i 70-80-erne.
Rosa proklamerer mens jeg giver hende en denim-nederdel på, som hun ellers er glad for, "jeg vil også have en nederdel i lyserød". Det skal du få min pige, siger jeg, og flyver ud og køber yndigt lyserød babyfløjl med yndige blomster, så der ikke er et øje tørt. "Se, Rosa. Se hvad mor skal sy nederdel til dig af". Men er pigen lykkelig ?? Nej, der måtte ikke være blomster på. "Jeg mente den skulle være kun lyserød, mor." Men f...me nej. Den bliver blomstret, gør den. Og med tyl og sager, så der ikke er et øje tørt. Jeg ville have boet i den nederdel, var det mig der fik den som 3-årig. Hun har ikke set den endnu, men mon ikke hun kan finde sig i en lille blomst ???

8. november 2010

Prinsesse Rosa havde fødselsdag...

Så her har I hende så, iført den lyserøde drøm.
Hun blev glad for den og ville have den på med det samme.
På dagen blev der bl.a. disket op med disse lyserøde sager. Tænk, farens brunsviger solgte væsentlig bedre. Der var forfærdelig mange kager tilbage da gæsterne gik hjem. Dem har vi så måttet æde os igennem siden. Hårdt arbejde, men nogen MÅ jo gøre det. (og prinsessen spiser naturligvis ovenaf). Men festligt så det da ud.
Så nu er vi endelig færdige med børnefødselsdagene for i år, og kan begynde at tænke lidt på jul.

29. oktober 2010

Er det en hindbærroulade ? er det jordbæris med guf ? Nej, det er da....

en prinsessekjole !!! Så ligger den bare og venter på Rosas 3-års fødselsdag næste weekend. Åh, hvor er jeg spændt på om prinsessen kan li den. Det har været et stort arbejde, men mere besværligt end svært. Især det der med at tæmme 4 meter lyserød tyl. Den rynketrykfod jeg havde bestilt til formålet ankom 14 dage for sent; der havde jeg rynket manuelt. Grrrr....
Nå, men her kan I se lidt detaljer. Den har ikke fået for lidt, med palietter, silkeroser, glassten, russiske kniplinger og ja, TYL ! (underskørtet). Jeg afstod fra satin, da jeg mente bomulden ville virke stivere og dermed strutte mere. Overdelen er af strechvelour, da hun skal kunne tage den på selv uden for mange lukkemekanismer, yderskørtet var et stykke stof fra gemmerne, noget jeg har arvet, tror jeg, og kniplingekraven har min mor hjembragt fra Rusland for 25-30 år siden. Mønsterer er fra stof2000, jeg har rettet en del til.
and here comes...... TA DAAAA  !!!!!!
Jeg kan nok ikke lade være med at smide et billede af damen i kjolen herind, når hun er iført hele skrudet, aka lyserøde plastikprinsessesko med fjer og prinsessekrone.

2. oktober 2010

Gæt hvad...

...jeg har været i Århus med de mindste og handle ind til ?
Tip til påsyning af palliet-bånd modtages gerne. (det er ikke i hånden, vel ?? vel, vel vel ??)
De næste par onsdag aftener skal jeg arbejde på dette projekt. Ugen bliver såmend nok også heftig nok, ovenpå en uge, hvor næsten alt var aflyst pga. 3 børn med feber og hoste. De er i bedring, så mandag tager vi fat med alle fritidsinteresserne igen. Tirsdag starter jeg op som instruktør på forældre-barn gymnastik-holdet. Jeg glæder mig, og har fået en masse brugbar inspiration via kursus. Samme dag er jeg dog også spejderleder for en flok mikroer og så er der lige Zumba også. Så tirsdag er intensiv ude-dag.
Men først er der en blank søndag, og der er masser af projekter der ligger klar i kulissen.

24. juli 2010

A4 mønster og ferie

Jeg holder ferie. Er netop vendt hjem fra en campingtur til Gardasøen. Skønt, men meget varmt. Jeg skal lige lande. Det tager lidt tid....
Har netop fundet ud af at min overlocker ikke skulle til doktoren alligevel, så måske får jeg syet lidt. Håbe... Men før ferien havde jeg da en jublende syoplevelse. I hvert fald imens jeg arbejde...Lille pige, bare arme, kølig sommeraften. HAR INTET at hænge på hende til en sådan situation, der passer til små lette sommerkjoler. At sy. Hvad har vi i bunden af kassen. Let, rosa strik. Til Rosa :o) Har intet mønster.... 2 A4 ark foldes og der klippes ud til halsudskæring. Og så afsted. Det gik så fint og jeg var så knasende stolt af mig selv.
Det falmede dog betragteligt da pigen fik den på og meget hurtigt af. Pasformen i ærmegabene var selvfølgelig ikke lige i øjet når man laver et sådant hu-hej firkant mønster, så den var træls under armene og kradsede... Øv. Nu gik det lige så godt. Men det må kunne rettes til på næste model. Det er jo det jeg siger: Jeg skal vist lige på skolebænken igen, da jeg vist har tillært mig for mange unoder og har lidt for travlt. Og så søger jeg i øvrigt en DIY i forhold til quiltning af tæpper. Anyone ??

17. juni 2010

At male eller ikke male.....

Jeg fik et pudsigt indfald af lyserød idag da jeg sad og savlede over den lyserøde forside på bladet X+Y (som jeg i øvrigt aldrig har set før, men blev ganske inspireret af). Skal vi ikke male legehuset lyserødt ? spurgte jeg Jonas, som straks var fyr og flamme. (maximer vindue, så forstår du ;o) og ja nu har hun skiftet baggrund igen, såmænd)
Han syntes nok også det der mørkeblå drengefarvede legehus var ved at blive lidt kedeligt, og kunne nok godt se fornuften i at male det lyserødt da han jo har en Rosa lillesøster. Han blev smæksur over at jeg ikke straks stampede lyserød maling op af jorden kl ca 17.15 men gik så med en bred pensel i hånden igang med at "male" gyngestativ.
Men måske en lille net oprydning af sandkassen ville få huset til at se hyggeligere ud. Det der med malingen er husfaderen nemlig ikke helt tilhænger af. Men hvad, der skal alligevel nyt tag på i år, så måske jeg kan få sneget en make-over ind ad bagvejen :o)