Viser opslag med etiketten Sølv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sølv. Vis alle opslag

4. marts 2011

Tørklæde

Det er da vist blevet populært med grønne tørklæder. Ikke mindre end 3 bestillinger på et sådant har været i produktion her i butikken. Men bare rolig, de er ikke ens. Selvfølgelig ikke. Jeg fandt på at sætte sølv-zig-zag bånd på i enderne, og jeg er så glad for resultatet at det helt sikkert kommer til at ske igen på mange fremtidige kreationer. Puder f.eks. :o)

4. februar 2011

Sølvpude

Ja her kommer så lige sølvpuden. Synes den blev ok. Jeg skal lige trænes lidt i at lave lige stikninger på sådant materiale (imiteret skind) De blev mildt sagt lidt skæve. Satte en lynlås i på bagsiden for en gangs skyld. Det fungerer, men giver ikke helt den samme pænhed, som hotellukningen med knap.

Jeg elsker de aflange puder, men de er lidt sværere at arrangere, så jeg har en firkantet og en rund i støbeskeen.

25. august 2010

Sølvmåne

Sådan skal et månebetræk se ud, hvis du spørger mig. Sølvfarvet naturligvis. Sølvskær som den lysende måne om natten. Ikke blå syntetisk girafpels ! Endelig kan jeg holde ud at kigge på yndlings-tumle-møblet igen. Tror måske jeg skulle fortælle IKEA at de gerne må genlancere månen, nu med sølvbetræk. Tror det kunne blive en sællert !!!
Larven på månen...

Adrh....

10. maj 2010

Alt der glimter er.... SØLVSKO !!

Jeg elsker sølvsko ! Måske fordi jeg aldrig havde sådan nogle som barn. Måske fordi de passer til alt, eller måske fordi der bare er så mange fede modeller der kan bruges til både hverdag og fest. Alle slagser og alle priser. Til små-pigerne, forståes.

Men så fandt jeg da endelig nogle som moren også kunne bruge. HURRAH ! (De gnaver en smule endnu, men lad nu det ligge) Passer til alt ! Det var så mors dags gaven, blev jeg enig med resten af familien om, der ikke lige havde tænkt i de baner. Fint nok.