Viser opslag med etiketten prinsesse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prinsesse. Vis alle opslag

21. december 2011

Rapunzel, Rapunzel min pige, kast dit lange hår ned som en stige

Så mangler vi bare en 10-15 m lang gylden fletning :o)


11. december 2011

Prinsessens juleønske

Rosa ønsker sig ikke så meget. Det skal bare være lyserødt og hedde noget med Hello Kitty. Så mor har fundet på en del praktiske ønsker. De er fordelt ud og så står jeg tilbage med ikke ret mange idéer til gaver vi selv kan give. Ikke fordi hun behøver så meget, 4 år, tæller ikke efter, har en masse, får fra de andre, osv.. Men jeg ville alligevel gerne at der var en ønskegave fra mor og far. Jeg har lidt hjemmesyede beklædningsdele og sådan, men ikke meget legetøj i forhold til drengene...De har masser af ønsker og jeg har idéer på lager til især Jonas. Jeg må huske at få det skrevet ned. Nå, men fra farmor og farmor kommer denne her

hvilken er noget er det eneste hun sådan rigtigt har ønsket selv. Idag proklamerede damen så at hun egentlig gerne ville have en Rapunzel-prinsesse-kjole (til sig selv, that is) og den skulle selvfølgelig være lilla. Hm hm....Jeg er ikke så hooked på dem jeg umiddelbart kunne google, og nu lyder udfordringen så: Kan man nå at sy en Rapunzel-kjole inden jul, med alle de andre julegave-projekter der også venter.
Der blev svanset rundt i denne her idag, og den tog pænt lang tid at sy. Måske jeg skal nedjustere detaljegraden lidt...

8. november 2010

Prinsesse Rosa havde fødselsdag...

Så her har I hende så, iført den lyserøde drøm.
Hun blev glad for den og ville have den på med det samme.
På dagen blev der bl.a. disket op med disse lyserøde sager. Tænk, farens brunsviger solgte væsentlig bedre. Der var forfærdelig mange kager tilbage da gæsterne gik hjem. Dem har vi så måttet æde os igennem siden. Hårdt arbejde, men nogen MÅ jo gøre det. (og prinsessen spiser naturligvis ovenaf). Men festligt så det da ud.
Så nu er vi endelig færdige med børnefødselsdagene for i år, og kan begynde at tænke lidt på jul.

29. oktober 2010

Er det en hindbærroulade ? er det jordbæris med guf ? Nej, det er da....

en prinsessekjole !!! Så ligger den bare og venter på Rosas 3-års fødselsdag næste weekend. Åh, hvor er jeg spændt på om prinsessen kan li den. Det har været et stort arbejde, men mere besværligt end svært. Især det der med at tæmme 4 meter lyserød tyl. Den rynketrykfod jeg havde bestilt til formålet ankom 14 dage for sent; der havde jeg rynket manuelt. Grrrr....
Nå, men her kan I se lidt detaljer. Den har ikke fået for lidt, med palietter, silkeroser, glassten, russiske kniplinger og ja, TYL ! (underskørtet). Jeg afstod fra satin, da jeg mente bomulden ville virke stivere og dermed strutte mere. Overdelen er af strechvelour, da hun skal kunne tage den på selv uden for mange lukkemekanismer, yderskørtet var et stykke stof fra gemmerne, noget jeg har arvet, tror jeg, og kniplingekraven har min mor hjembragt fra Rusland for 25-30 år siden. Mønsterer er fra stof2000, jeg har rettet en del til.
and here comes...... TA DAAAA  !!!!!!
Jeg kan nok ikke lade være med at smide et billede af damen i kjolen herind, når hun er iført hele skrudet, aka lyserøde plastikprinsessesko med fjer og prinsessekrone.