Viser opslag med etiketten symaskine. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten symaskine. Vis alle opslag

20. juni 2011

Mig og min maskine

Ja, det er den famøse cover-stitcher. Vi skal da vist liiige lære hinanden at kende først. Det var i hvert fald ikke smart at lægge ud med at lægge ærmer op, da det jo godt kan være lidt noget gnidder at sidde med. Det får I simpelthen ikke at se.
Men derimod den nederste kant, ja, det er derfor lige præcis at jeg har købt den der dæk-sømmer. (Den der slår søm i dæk ?? nej, det er ikke et "far-værktøj", det er et "mor-værktøj") Eller søm-dækker ??
Jeg skulle afprøve et t-shirt-mønster fra dette her Sy-magasin jeg nu er blevet hooked på, men havde ikke stof nok. Tænkte det ikke gjorde noget at korte den lidt af..... Hrmmmmfmm..... Tror måske ærmerne blev lidt for lange, eller måske skulle jeg alligevel have taget str. 6 år.
MEN det er bare en nattrøje, som Jonas havde bestilt. Når han nu har natbukser i dette matematiske stof, mente han jeg godt lige kunne sy en nattrøje til. Ok, så. Dette var en prøve.

30. maj 2011

The COVER-STITCHER !!!! Yeaahhhh (skal siges på Kermit'sk)

Så fik jeg den.....døksømmeren... nu skal jeg så bare lige ha lidt tid og nogle projekter jeg kan bruge den til. Har på fornemmelsen projekterne tidsnok kan komme. Det er noget dyrt legetøj, det må jeg sige, men jeg retfærdiggør min investering med, at:
  • jeg kan få en ordentlig finish (omend den aldrig kommer til at tjene sig ind) på tøj i stretch-stoffer
  • når min mand nu har 5 cykler, så er det da fair nok at jeg har 3 symaskiner
  • jeg kan reparere hans cykeltøj
  • jeg har selv tjent pengene på at sy sager (og så lige lidt fødselsdagsgave-penge der var øremærket til formålet.
Nu må jeg spare sammen til en broderimaskine.... eller måske man kan få en brugt. Er der nogen der har gode erfaringer med den type maskiner og ved hvad man skal stile efter ??

Men det kan selvfølgelig godt være jeg først skal spare sammen til et nyt objektiv og blitz til mit kamera.... Det vil jeg jo også gerne have. Men det føles ret godt, det der med at spare pengene op i en dåse, og så endelig have nok. I stedet for bare at trække på kassekreditten....  :o)