15. november 2011

De Rosa bukser

Ja, ja, de er selvfølgelig pink. Men de er Rosas. Som følge af de her påklædningsdiskusioner, måtte jeg jo lave et par "lyserøde" (pink er også lyserød) bukser til damen. Hun skulle have haft dem i fødselsdagsgave, men jeg blev forsinket pga knappemangel.
Mønsteret er fra Oliver & S, efter at have set Violas mange kreationer af dette snit, måtte jeg investere i mønsteret her. (Det var faktisk lidt dyrt, selvom jeg købte det via en engelsk hjemmeside)
Det var ikke så svært at sy dem, da jeg først havde tygget mig igennem den engelske vejledning, men de kræver nok nogle justeringer. Jeg er selv VILD med detaljerne, både foroven og forneden og de blev også taget vel imod. Men damen tåler ikke højtaljede bukser, så der skal justeres kraftigt på mønsteret før jeg gør det igen. De næste bukser bliver nok en standard. Men søde ser de altså ud, når de hænger der. Måske opdaterer jeg indlægget når jeg får taget et billede med barn i.


3 kommentarer:

  1. Ih hvor er de blevet flotte. Og hvor er det en fin detalje med elastik forneden. Jaaa vi skal da se et stk barn i bukserne :-)
    Kh. Viola

    SvarSlet