Pillowcaze

 Da jeg var barn elskede jeg også lyserød. Det gjorde min mor IKKE. Jeg gik i drenge- eller unisextøj, om man vil, og sukkede efter tyl og lyserøde flæser. Det gør min datter også. Men nu er jeg ikke superpjattet med lyserød og flæser, selvom jeg dog klær min datter i pigetøj og i pigefarver, ulig min mor i 70-80-erne.

Rosa proklamerer mens jeg giver hende en denim-nederdel på, som hun ellers er glad for, "jeg vil også have en nederdel i lyserød". Det skal du få min pige, siger jeg, og flyver ud og køber yndigt lyserød babyfløjl med yndige blomster, så der ikke er et øje tørt. "Se, Rosa. Se hvad mor skal sy nederdel til dig af". Men er pigen lykkelig ?? Nej, der måtte ikke være blomster på. "Jeg mente den skulle være kun lyserød, mor." Men f...me nej. Den bliver blomstret, gør den. Og med tyl og sager, så der ikke er et øje tørt. Jeg ville have boet i den nederdel, var det mig der fik den som 3-årig. Hun har ikke set den endnu, men mon ikke hun kan finde sig i en lille blomst ???