31. juli 2011

Min sommer i glimt

ASLAN !
 Ja, det har ikke været meget blogning jeg har haft overskud til denne sommer. Sorry. Men de kreative sysler har der ikke været mange af, for når det er ferie er jeg mor på overtid. Der var lige den der uge hvor ungerne var afsted mens vi arbejdede, som bekom mig ganske vel til trods for savnet. Men ellers. Men en masse oplevelser har der da været af forskellige art. Jeg tror jeg lister:
  • Spejderlejr en spytklat hjemmefra i 3 dage med 30 bævere og ulve. Herlig lejr, glade unger.
  • Ferie i Frankrig, Alp d'huez og Cannes. Varmt
  • Fødselsdag for Jonas 7 år
  • Nyindretning af Jonas' værelse (fødselsdagsgave fra mor og far med indbygget tur til IKEA) Det blev SÅ godt. Alle glade, pånær storebror der er grøn af misundelse. Måske jeg laver et særligt indlæg om dette, inden der bliver for rodet igen
  • Opdagelse af Pinterest.com  Kan kun anbefales. At dele sin virtuelle opslagstavle.
  • Indkøb af stof til bryllupskjole (altså den kjole jeg skal have på til bryllup, som jeg stadig ikke aner hvordan skal skæres)
  • Tour de legeplads på vejen. 4 årig tradition efterhånden.
  • Besøg i Ree Park på en meget varm dag. Nåede ikke at se det hele før vi brændte sammen. Der er rigtig langt rundt ! Skidt for små børneben, men jeg glædes stort over at dyrene har god plads.
  • Tab af tænder (drengene, that is. 3 i alt tilsammen)
  • Tur til Daugbjerg kalkminer.
  • Telttur med overnatning i haven med variende antal børn.
  • Cykeltur fra Østbirk til Brædstrup. 10 km klarede de små ben på den lille Winther cykel. Jeg kom til at love drengen en ny cykel når der kommer børnepenge. Men det er vist også ok.
Sådan ! Et stk brugt ferie med indlagte hovedpiner til salg, billigt. Efterhånden som feriens afslutning har nærmet sig, har jeg følt panikken over ikke at have nået det jeg gerne ville. Men når jeg ser denne liste føler jeg at jeg nok alligevel har fået fuld valuta for pengene. Og her på disse koordinater klager vi ikke over vejret. Vi er ikke druknet i regn og er blevet tilpas solbrændte.
Jeg vender stærk tilbage med flere krea-sy-indlæg, når jeg er blevet indhentet af hverdagen igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar