Learning by doing.

Det er jo nogen gange det bedste. Så forstår man pludselig hvorfor man IKKE skal gøre sådan, men sådan og det virker ligesom ret præventivt at se fejlene live. Det koster så lidt i lærepenge, altså i stof og tid, men det er åbentbart det der skal til for mig. Har lige flikket de her stribede bukser sammen til Rosa. Og jeg må sande at det at sy i striber ikke er helt så simpelt. Der er en del ting at tage hensyn til, som jeg ikke tænkte over da jeg nærmest i søvne klippede mønsteret. F.eks. ville det nok have set smartere ud med ens stribede fodmanchetter. Bagpå passer striberne nogenlunde i skridtsømmen, men ikke foran. Det er ikke sikkert nogen lægger mærke til det, men jeg ved et par ting jeg lige skal have i mente næste gang. Og ja, der er flere påpegelser, men ærlig talt, dem vil jeg ikke hænge mig i idag, for solen skinner, klokken er 12 og jeg har allerede nået at se Lykke fra igår og sy et par bukser. Hurra.