2. august 2010

Bytur med drengene

Endelig har jeg fået tygget mig igennem alle de dejlige nye blogindlæg fra alle her fra weekenden, og er klar til at lave mit eget.
Jeg tog mine drenge med i biffen idag. Filmvalget blev Marmaduke, en hyggelig hunde-familiefilm med et par grin indlagt. Drengene morede sig. Men mit dagens-højdepunkt lå et helt andet sted. Nemlig efter filmen, hvor jeg slæbte de 2 poder med ned i Søstrene Grenes på strøget i Århus for at købe sættekasser. Havde jo set indlægget hos hende her med de "gode kasser" og måtte da bare afsted. "Kom drenge, vi skal i biffen. I ÅRHUS !!" Og det var da bare supergodt at jeg havde dem med til at bære, for det var da sin sag at forcere gågaden med 5 sættekasser under armen.
Jonas har planer om at male sit bl.a. lysegrønt med nogle af de 7 tuber acryl-maling jeg også fik med mig hjem. Ekstra bonus var det da også at få fat i disse skønne prikkede krus, og at kunne fylde drengenes ny indkøbte Starwars-penalhuse op med skønne farveblyanter.
I morgen starter min ferie. Dvs, når resten af familien humper af til arbejde og institutioner glæder jeg mig til at få en dag med Sine-tid. Eller flere, rettere. For jeg har ikke ligefrem fået nyt job i løbet af ferien. Så ud over jobsøgning, rengøring og oprydning står de kreative projekter i kø. Mere herom i morgen. ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar