7. februar 2011

En god dag, mor

Det er mandag, den store har været til svømning og den mindste der lige har smidt sutterne og derfor ikke sovet til middag, var puttet tidligt. Det betød pludselig alenetid for mig og mellemste barnet, Jonas. Jonas er normalt en lille rod og der bliver nok lidt for tit råbt lidt for højt efter ham. Men hvad gør man lige med de her midter-børn? ?? Vi har hele tiden være bevidst om at han var den mellemste og vi skulle passe ekstra på ham og midter-barn-problematikken. Men hvad er det lige man skal gøre ?? Huske ham selvfølgelig, men vi skal da huske alle 3. Jeg bruger hver aften mindst 1½ time på at putte børn, da jeg putter alle 3 og nyder alenetiden med hver enkelt, hvor vi læser, synger, snakker og putter. Det er da en god ting, ikk ??
Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at da vi sammen sad og tegnede is og kager mellem opvask og sengetid, siger Jonas: "Det har været en god dag, mor. Du har slet ikke råbt af mig idag." Og nu sidder jeg her og tuder i tastaturet. Glad for den nærhed vi havde idag og knust over at indse at jeg bare råber for meget af knægten. Jeg lovede ham, at nu skulle vi kun have gode dage.

4 kommentarer:

  1. Puha. Ka. Godt forstå hvis tastaturet er vådt.
    Kram til dig fordi du er en god mor. Ikke uden fejl, men helt sikkert en god mor.

    SvarSlet
  2. Kære Sine

    Hatten af fordi du deler en dum dag - alt er bare ikke rosenrødt hver dag. Mødre er også kun mennesker og vi begår alle fejl. Ville ønske at jeg kunne sige, at du ikke kommer nok til at opleve flere af sådanne dage, men dem har ALLE mødre og der kommer flere (desværre). Jeg har selv 2 drenge på 21 og 18 år og først nu er der ved at være "ro på drengen" :-). Puha et par omgange der har været, men vi er alle kommet godt ud på "den anden side" og det gør du og dine unger selvfølgelig også :-). Så nyd de gode stunder og husk på dem i de lidt svære stunder. Med ønsket om, at I dag bliver en dejlig dag for jer :-)

    Kærlig hilsen
    Bettina

    SvarSlet
  3. Kære Sine
    Hvis man gør det så godt man kan og tænker over det undervejs, så kan det ikke gøres bedre. Kærlighed er den største gave og du har altid været et kærligt og omsorgsfuldt menneske. Og så er der jo alle de ting vi gerne vil gøre perfekt. Og det kan vi altså ikke, men vi kan prøve.
    Jeg skælder også mine to ud. Jeg ønskede mig søde børn i fødselsdaggave - børn som ikke slås. De syntes jeg var åndsvag, det var da helt tydeligt, da jeg sagde det til dem. Men da jeg så netop på min fødselsdag skældte dem ganske grundigt ud (altså råbte af dem) opdagede jeg at det var længe siden jeg har gjort det sidst. Og det var en gave.
    Børn husker subjektivt - det gør voksne nu altså også. Jeg er sikker på at dine børn har et godt børneliv. Og det er da skønt at han formår at sætte ord på at han er glad og hygger sig. Og jeg er enig med Bettina - hatten af for dig for at dele og for ikke at sprede blogcandyfloss over det hele.
    Knus og gode ønsker om gode dage.
    Signe

    SvarSlet
  4. tak for ordene.. :) Vi havde en god dag igen dagen efter, og er stadig meget fokuseret begge 2 på at lave en god dag, hver dag. Hvis jeg kan mærke der er noget under optræk, har vi aftalt at jeg skal huske ham på at vi skal have en god dag. Vildt som det virker. Endnu.

    SvarSlet