20. juli 2011

En ukendt himmerigsmundfuld


Da folk her omkring på bloggene begyndte at tale om macarons, at udlodde bøger om dem og bage osv. interesserede det mig ikke stort. Hm, tænkte jeg. Jeg bryder mig ikke sønderligt om hverken makroner eller marengs, som jeg jo troede disse var beslægtede med. Men der tog jeg da voldsomt fejl. I Frankrig nu her, fik jeg mulighed for at prøve et par smagsvarianter (hindbær og chokolade) købt i et ægte fransk konditori. Og sikke en AHA oplevelse det var... en smagsoplevelse af de store. Fantastisk lækkert. På hjemturen var vi naturligvis lige indenom en Mc D, men i Østrig og Tyskland har de udviklet lidt på burgerkonceptet og smækket en Mc Cafe oveni de større butikker. (Lidt a'la en Baresso) Der solgte man også de her macarons og nu skulle jeg da lige købe nogle flere. Ikke helt lige så godt men ganske ok, når man nu ikke er så velbeslået at man kan købe dem i fine konditorier hver anden dag.
Men måske jeg alligevel skulle forsøge at prøve at bage dem selv...

2 kommentarer:

  1. Ha....jeg havde det på samme måde, men fik en bog i gave og skulle da lige prøve.
    De er jo fantastiske!!!!
    Det er så dejligt når man kan blive skubbet i sin opfattelse :)
    Fortsat god sommer.

    SvarSlet
  2. Jeg blev til gengæld slemt skuffet, da jeg smagter macarons for første gang her i weekenden. Havde jo hørt så meget, så da jeg skulle til København, skulle jeg selvfølgelig ind forbi La Glace og smage. De smager da fint, men havde forventet en smagsbombe uden lige, og jeg synes bare, det var meget sødt i sødt. Men det er jo heldigvis smag og behag, havde nok også bare skruet det op til noget kæmpe stort :-)

    SvarSlet