16. august 2011

Verdenskort assistance.

Er der nogen der har erfaring med at sætte det her verdenskort op ? Har en plan om at Rasmus skal have en kort-væg i fødselsdagsgave, men min mand er imod da han ikke kan tapetsere og mener den slags fotostater er HELVEDE at sætte op, selv for en erfaren maler.
Jeg bilder mig ind at lige præcis denne er af et kraftigere materiale end de gængse fotostater (skovene f.eks.) der vist er af ret tyndt papir og vanskeligt at opsætte.
Er der nogen der ved noget ?
Havde overvejet bare at købe IKEAs verdensbillede på ramme, men da det er en skråvæg tror jeg ikke det er det mest velegnede. Den er også ret dyr.
Havde planer om at købe det her: http://tapetshop.dk/shop/fototapet-verdenskort-288p.html

Update: Resultatet blev rigtig godt. Se mere her og her

3 kommentarer:

  1. Hej. Nu kender jeg jo ikke til papirtypen men vi har tapeseret en væg i stuen med retroblomster. Det var papir af typen "smart-paper" og det var nemt at sætte op. Der skulle limen på væggen og det gjorde det nemmere end almindeligt tapet tror jeg. Måske du kan få lov at læse opsætnings-vejledningen inden du handler. Et af mine allerførste indlæg handler netop om dette tapet.

    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Hej du!!.

    Uhh nu bliver jeg vældig upopulær ved din mand (er udlært maler) men jeg vil sige, go for it. Jeg har kikket dit link, der står der er opsætningsvejledning med!! Så går det altså ikke helt galt!

    Dog vil jeg sige - at netop en skråvæg er noget af en udfordring - selv for os faglærte, da det er svært at stå med banerne og styre dem når du står på en stige. Men - er i 2 om det (måske du skal finde en anden hjælper end din mand ;) Så tror jeg godt i kan klare det! I skal være to, ellers tror jeg du flipper rådden inden du er halvvejs ;)

    Een til at stå på stigen, og en til at styre banen ved gulvet.

    Jeg vil mene at den der type er af den slags, hvor du skal rulle lim på væggen først, og HVIS det er det, så nøjes du med at lime væggen til, til omkring 2½ baner af gangen (ved ikke lige hvor mange baner der er i det der motiv), men du må love mig ikke at spare på limen/tapetklisteret!! For så tørrer limen ind, og du kan ikke rette banerne til og skubbe dem lidt, hvis du får rullet skævt fra starten. Tapet er et tålmodighedsarbejde, og skal sættes præcis op. (der er ikke noget der ser værrer ud end overlapninger, eller modsat - afstand mellem banerne fordi de ikke er "stødt sammen".

    HUSK at bruge en tapetbørste så A L L E luftbobler bliver presset ud under tapeten, ellers vil det bule, og du vil ærge dig gul og grøn!!

    Pøj pøj, glæder mig til at høre hvad du beslutter dig for ;)

    SvarSlet
  3. ved ikke om det er for sent, men ellers kan du sætte kortet op med dobbeltklæbende tape. Det er noget nemmere at bakse rundt med

    SvarSlet