22. december 2010

Juletøjet klar.

Har de sidste dage syslet med en julekjole til Rosa. Ambitionerne fejlede ingenting da jeg tog kjoleprojektet med til onsdags-syning, rynk og smock, guldbånd og pufærmer... Men sådan en sag bliver  jo ikke lige til på en aften, så da jeg ikke havde Jani til at guide mig, blev der ændret lidt på et par detaljer. Men jeg fik afprøvet min nye rynke-trykfod. Smocken i halsen blev for løs og en nødløsning måtte på banen, men så fandt jeg på at lave en elastisk rynke-smock under brystet, hvilket fuldendte værket.
Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet og det var damen også.

Jonas skulle lige nå at have et par nye fløjlsbukser i mørkebrun babyfløjl. Men jeg skulle nok have valgt det lidt kraftigere fløjl. Der er en grund til det hedder baby-fløjl; lidt for "blødt" til en 6-årig knægt. Men han fik et par fine røde stjerner på lommerne og var glad.

1 kommentar:

  1. Uanset dine ambitioner, så er det en smuk kjole.
    Og det er fine bukser
    Juleknus til dig fra mig

    SvarSlet