Så passerede vi dette års fastelavnsfester og der kan pustes ud efter vellykkede kostumekreationer. Man kan jo nogle gange diskutere hvorvidt det er børnenes ønske om udklædning eller morens ønske om at kreere og få credit for udfoldelserne. I år må jeg nok gribe lidt i egen barm. Jeg synes også det er vildt sjovt at lave ungernes dragter, og måske var det mig der havde store ambitioner. Desværre stressede jeg lidt for meget med de kostumer, da fastelavn altid kommer bag på mig. Hov, er det allerede nu.
Men at ungerne skulle være hhv blomst, sky og juletræ, var blevet besluttet allerede sidste forår. Og så skulle det jo være sådan. Rosas blomst tog længst tid, de andre to tog en aften pr. dragt.
Blomsten her er jo yndig. Hun valgte selv farver men alligevel viste det sige ikke helt at være damens eget ønske.
I børnehaven blev hat og krave smidt i garderoben længe inden festlighederne og lørdag i forsamlingshuset var der megakrise, da hun i virkeligheden hellere ville ha været prinsesse. Alle forhandlings- og bestikkelsesmetoder blev taget i brug, men moren måtte kapitulere og køre hjem efter prinsessekjolen.
Rasmus tullede omkring i sit juletræskostume med lyskæde tændt og det hele.
Han blev blandt de 10 bedst udklædte og var i vældigt humør derover.
Lillebror Jonas gik passende rundt og lignede en tordensky, i frustration over ikke at være blandt de bedst udklædte.
Det har han jo været de 2 sidste år. (Han kunne da bare have taget de strømpebukser på indenunder som jeg sagde...)
