22. februar 2012

Robotter

Jeg har fået virus på min hjemmecomputer. Det betyder bl.a. at jeg ikke kan komme på blogger hjemmefra. Derfor stilheden her på bloggen.
Men nu skal I altså se de flotte robot-kostumer jeg lavede til drengene. En lidt ambivalent arbejdsproces da det jo i bund og grund er rigtig sjovt at lave dragterne, men når man ikke rigtig har tiden til det ender det tit med at blive en træls opgave. OG DET PINER MIG LIDT !!!
Men det er da rigtig dejligt at blive præmieret for bedste udklædning med dem begge 2 og Rasmus var superglad for at komme på podiet i år. Sidste år var det kun Jonas. Han var så med igen i år, og begynder allerede at tage det som en selvfølge og snakker allerede om hvad de skal være til næste år. I år var vi mildt sagt ikke i god tid, men der er da chancer for ikke at stresse for meget til næste år så.
Rosa var iført sin Rapunzelkjole, dog var hun ikke glad for parykken jeg havde købt til lejligheden. Den var egentlig også dømt til at mislykkes.

12. februar 2012

Bukser og tunika

Hrmmm. Ja, jeg har vist været lidt fraværende her på bloggen... Men jeg har da fået lavet en smule i mellemtiden. Men kun lidt.. I går morges kom Rosa op i soveværelset med sin turkise sommerfuglebluse. "Den vil jeg ha på, mor"  Ok, siger mor. Så står jeg lige op og syr et par bukser der passer til. Øjeblik.  Jeg har længe haft det sortprikkede stof til at ligge til netop samme formål, men er bare ikke rigtig nået dertil. Latterligt, i betragtning af at det kun lige tog mig en time inkl. klipning at flikke dem her sammen. Der er så heller ikke en eneste detalje på. Det kommer der på de næste.
Jeg blev inspireret til tunikaen her hos Klappekage. Jeg synes umiddelbart hendes snit er lidt bedre. Det skal der nok arbejdes lidt med... Den blev dog godt modtaget og damen valgte den selv til dagens påklædning. Tror jeg skal lave nogle flere i denne model. Kunne godt finde på at sætte lange ærmer på i en jersey-agtig kvalitet
Stoffet med paraplyer og det med prikker er købt hos Hawthorne i USA og mønsteret er fra SYmagasinets julenr.
Jeg har ellers et ret ambivalent forhold til at putte børn i sort. Min mor, som var klarinetist i Odense Symfoniorkester og derfor altid spillede koncerter iført sort tøj, havde den holdning at børn ikke skulle gå i sort. Jeg havde som barn ikke selv noget sort tøj overhovedet, og har mere eller mindre ubevidst videreført princippet til mine egne. Jeg lemper lidt ved drengene, men ved Rosa holder jeg meget igen. Disse bukser som på afstand ikke ser prikkede ud, er faktisk temmelig grænseoverskridende for mig. Ok, et sort tylskørt fra føtex købte jeg også for nyligt til hende, men det var også med den følelse af at have overskreden en regel. Jeg kan godt se det ser fedt ud med sort og hvid stribede strømper, sort tylskørt og top, vest osv... men jeg må indrømme at jeg helst ser mine børn i farver :o)
Og så længe Rosa yndlingsfarver er lyserød og lilla så er jeg med på vognen. Det sorte kommer jo nok helt af síg selv på et tidspunkt.

4. februar 2012

Lørdag....

Jeg bliver så sur når ungerne vågner tidligt lørdag og søndag morgen. Sådan rigtig urimelig morgensur. Skuffelsen over at skulle tidligt op når man nu kan sove længe. Jeg HAR haft små børn der vågnede mange gange om natten, der stod tidligt op og alt det der. Nu synes jeg bare de er så store at nu kan de godt sove bare lidt længere end til 6.30 i weekenden, og skulle de alligevel vågne, så burde de kunne forstå at man ikke skal brøle gennem hele huset: MOAR, MÅ JEG GODT GÅ NEDENUNDER !!!
I husker Ally, ikke ?? Når hun får de der syn, når hun forvandler sig til en drage eller armen bliver til en hammer. Jeg ser pludselig mine børn ligge fastspændt med seler i sengene indtil kl. 9. Som sagt det var bare et hurtigt flash inde i hovedet.
Nå, men nu har faren taget alle børnene med i svømmehallen og jeg har hygget mig ved maskinerne. (opvaskemaskinen, vaskemaskinen og JA symaskinerne !) Små reparationsprojekter er blevet færdiggjort, en pude har fået ny bagside og 3 frugtposer er færdig til salg, hvis nogen skulle blive fristet.
Min fine sølvpude havde mistet bagsiden, der sprak. Sådan noget syntetisk skind lader ikke meget luft komme ud, så den blev lidt ballonagtig og sprak ved lynlåsen på bagsiden. Så nu fik den mit nye flotte sølvhør bagpå med store lilla knapper. Velkommen tilbage i sofaen.