28. juni 2010

En 2-årig med en saks

Når man er så imbecil at stole på en 2-årig med en saks KUN klipper i papir og ikke i tøj og hår, ja så er man jo også selv ude om det.
Jeg var faktisk blevet advaret, men nej. Hun klipper jo kun i papiret. Dåååhhh !!! Men så er det jo heldigt at man er klar med symaskine og en lille lap, der kan redde ugerningen.

Hun syntes vist det var noget mærkeligt noget, med kager midt på benet. Men jeg synes det blev ok, og det må hun finde sig i, når hn nu klipper i sit tøj. Og ja, moren har også lært noget ;o)

25. juni 2010

Sommerkjole

Endelig blev jeg så færdig med sommerkjolen i det der fantastiske, lette, blomstrede stof. Den blev slet ikke som jeg havde regne med, nok nærmest mest som en tunika, men det er vel også godt nok. Har alligevel altid en slags leggings under kjolerne af hensyn til sarte inderlår ;o)
Skulle have været lidt mere kjoleagtig, men jeg kunne jo evt sætte et "flæset" stykke på forneden. Men har egentlig også lyst til at sy en lille ting til Rosettaen af resten af stoffet.... Kjole ? Bukser ?? hm hm...
Og hvor er det åndet at stå og tage billeder af sig selv, men pyt.

24. juni 2010

Isabella

's mor læser forhåbentlig ikke med her. Endnu. For så er dåbsgaven blevet afsløret. Det må hun efter d. 18.7. :o) Jeg har glædet mig til at lave dette sæt, da jeg havde fået lagt en farvekombination frem jeg bare ikke kunne se mig mæt på.
Jeg er helt pjattet med den lysegrønne farve kombineret med det røde. Og lidt lyserødt skal der jo være. Jeg er ret glad for den lille fugledetalje, kombineret med navnetrykket. På tæppet har jeg quiltet 2 store hjerter.
Det kan godt være lidt svært at se det lysegrønne ordentligt, jeg syntes det er svært at fange nuancen med kameraet, selv i dagslys. (Og den har været igennem fotoshop :o)
Håber sagerne falder i god jord.

23. juni 2010

Skt Hans, var det jo...

....og min 9 års bryllupsdag. De eneste der husker det er vores forældre. Men det gør ikke så meget. Vi fejrer jo Skt Hans og her i vores lille by foregår det i kirkehaven hvor høj og lav fra hele byen er mødt op. Dele-picnic med naboerne, ungerne løber omkring og leger med vennerne, de voksne sludrer på kryds og tværs mens duften fra røgen fra spejdernes snobrødsbål sætter sig i hår og næser.
Men jeg havde jo lavet min genialitet, snupset fra Isabellas blad for mange år siden. Tynde tarteletter med tærtefyld. Jeg elsker quiche Lorraine, og at mixe sådan en sammen og stoppe i færdige mini-tærtebunde er altså genialt. Let og lækkert og lige i hånden. Og så lugter det jo lidt af cup-cakes.....
Men ikke nok, så jeg bagte en god portion muffins også og hyggede mig gevaldigt med at pynte dem. Og se lige hvad et jordbær kan gøre !

22. juni 2010

At lære at hækle

...har jeg længe gerne villet. Har aldrig fået det lært, hvilket her på det seneste har irriteret mig grænseløst når jeg har savlet over andre bloggeres skønne hæklerier. Men nu skal det være slut. Selvfølgelig kan jeg da også hækle ! Jeg har idag været på besøg hos en af familiens oldemødre der sådan lige fluks på en 4-5 timer fik lært mig endda et par forskellige masker. Se lige min prøveklud her. Fastmasker og stangmasker og sågar en fin muslingekant !!!
Planen er at jeg skal hækle små cup-cakes som disse her og jeg kom da også igang med et par underdele.

Denne her har oldemor hæklet efter stof&stils opskrift, men jeg har da selv syet den sammen. Den viste sig at blive 1:1 hvilket kom bag på os begge. Tror måske den kommer til at rage lidt udenfor Rosa's dukketallerkener :o) Men lækker ser den da ud.

21. juni 2010

Min frække kreative unge !


Ja, det er ham der Jonas jeg igen er imponeret over hans hittepåsomhed. Her er det perlebrætter. Måske er idéen ikke hans egen, men han er lynhurtig til at se mulighederne. Efter at have kreeret 2 "filigran" ophæng (stjernen har moren lavet, inspireret af sønnen) malede han lige en mark med får og træer og fin sol.
 Måske er det ikke noget særligt, men jeg falder i svimer dagligt. Som nu da han producerede sommerfugle-ranker på stribe. Jeg kommer op i sfo'en og henter ham. Jonas sidder og klipper lige 4 sommerfugle, ganske fri hånd, ud af et A4 ark og farvelægger, ikke sirligt, men målrettet. Hey, vi skal jo være færdig. I fællesskab bliver vi enige om at han kan lave flere derhjemme og så kan vi sætte dem på en snor. Og det var da rigtignok lige hvad vi ku'!
Denne hænger over hans seng, på skråvæggen, det ser rigtig fint ud. Derefter fulgte en til døren og en til lillesøsters dør. I lyserød, forståes. Jeg stak ham en piberenser og vupti havde de alle også følehorn. 
 
Måske er de ikke så sirligt dekoreret som en lille pigehånd ville have gjort, men han har drivet og idéerne og han skal nok få støtten.

17. juni 2010

Dåbsgave

Så fik jeg lavet en dåbsgave på bestilling. Håber den lille fyr bliver glad for den. Lyseblå babyfløjl og ternet let bomuld. Bagsiden er af groft hør og lukket med den fine lille æbleknap.

At male eller ikke male.....

Jeg fik et pudsigt indfald af lyserød idag da jeg sad og savlede over den lyserøde forside på bladet X+Y (som jeg i øvrigt aldrig har set før, men blev ganske inspireret af). Skal vi ikke male legehuset lyserødt ? spurgte jeg Jonas, som straks var fyr og flamme. (maximer vindue, så forstår du ;o) og ja nu har hun skiftet baggrund igen, såmænd)
Han syntes nok også det der mørkeblå drengefarvede legehus var ved at blive lidt kedeligt, og kunne nok godt se fornuften i at male det lyserødt da han jo har en Rosa lillesøster. Han blev smæksur over at jeg ikke straks stampede lyserød maling op af jorden kl ca 17.15 men gik så med en bred pensel i hånden igang med at "male" gyngestativ.
Men måske en lille net oprydning af sandkassen ville få huset til at se hyggeligere ud. Det der med malingen er husfaderen nemlig ikke helt tilhænger af. Men hvad, der skal alligevel nyt tag på i år, så måske jeg kan få sneget en make-over ind ad bagvejen :o)

13. juni 2010

Jeg ka' bare ikk' la' vær' !!

....med at prøve nogle af alle disse flotte baggrundsdesigns. Jeg kan slet ikke vælge og har så nu besluttet mig til at skifte lidt. Måske lidt tit. Det kan godt være nogen bliver lidt forvirrede når de kommer på besøg hos mig, men hey - Vi har jo heller ikke det samme tøj på hver dag ! Nogle dage har man lyst til at gå i gult ! Eller lilla ! Eller stribet ! Det kan da være jeg en dag beslutter mig for en enkelt i længere tid ad gangen, who knows. Og måske passer det ikke lige altid så perfekt til det øverste billede, men hey... de her ugler er jo skønne.... syns egentlig jeg har set dem før....

11. juni 2010

Nu kan mor sy SMOCK !!

Takket være Lis og denne her lykkedes det mig på bare 3 timer at fremtrylle denne buksedragt (som mange af jer allerede har produceret masser af, og nu er jeg også med på vognen :o)
Det var da bare en boblende lykkelig fornemmelse at se det der smock-syning træde frem og total afmystificere sig selv.

Jeg havde jo lige glemt at stoffet kun var 1,10 bred, og det var lidt en udfordring at få mønsteret placeret på kun 1 meter stof. Men med en enkelt deling gik det, og så kan det nok være min nye overlocker og jeg hyggede os. Den kan selvfølgelig ikke sy smock, men uha, jeg er glad for mit nye legetøj, hrejmføøø.... værktøj, that is.
Bemærk lige den fine strop-detalje. Den fandt jeg lige selv på, og synes den er ganske sød.
Så røg der endnu et projekt af check-listen. Men nu er det weekend, og så får jeg ikke syet spor. (Bare det snart var mandag.... :)

10. juni 2010

Klædt på til Infernal !!

Lukas 4½ år skulle til koncert med bl.a. Infernal. Hans mor spurgte om jeg ikke lige kunne fikse en t-shirt til lejligheden. Jeg synes faktisk den blev ret god :o)

9. juni 2010

Tæppe Rasmus, V

Så lykkedes det mig sørme at få første punkt på checklisten færdig. Og det blev godt, syns jeg. Håber sønneke er enig.
Der kom flere fine detaljer på tæppet her, selvom det jo er ganske enkelt random-kvadrat-design. Alle de langsgående syninger har fået en guld zik-zak og de tværgående er quiltet med turkis zig-zag. (Da jeg først fik smidt guldtråden ned i undertråden gik det meget bedre, jvf. forrige indlæg)

Jeg elsker jo at blande forskellige typer stoffer og kan slet ikke stå for hverken velour eller blanke satin/silke lign. stoffer (her ren polyester) Men jeg gør det jo ikke ustraffet. Især når jeg også blander med fleece og stretch denim, skal det gå galt i et vis omfang. Men alt i alt et godt resultat det til trods.

8. juni 2010

Guld og sølv tråd

Nå bloggere.... nu skal vi se om netværket her kan hjælpe mig. Hvad er det for noget fis med det her guldtråd ?? 5 min. ca, kan vi sy, så vil min maskine ikke mere og denne her forbistrede guldsytråd springer. Og springer og springer. Jeg slukker maskinen, skruer ned for trådspænding, tråder om og bander og beder og sveder. Intet hjælper. Og så er sønnekes sengetæppe pludselig alt for stort.
Nu ser jeg så hos S&S at der er 2 slags metal-tråd, hvoraf den ene ikke er velegnet til symaskine. DET ER SELVFØLGELIG IKKE DEN JEG HAR KØBT. (men jeg ved det ikke, for varenummeret står ikke på rullen mere)  Er der nogle der har de vises sten i forhold til denne problematik ?? Og det er pudsigt, for problemet er ikke nær så stort med sølvtråden...

7. juni 2010

Blog Award

Ja, tænk. Også mig skulle denne fornemme award nå. Hvor skønt. Det er Signe aka kageprinsessen der har nomineret mig. Tak, Signe.

Kopier adwarden ind på din blog, for at vise du har modtaget den.
Tak og Link til den der har givet dig den.
Link til 7 andre bloggere og spred glæde.
Fortæl 7 ting om dig selv.

  1. Jeg har svært ved at smide ud, men elsker når det først er gjort.
  2. Jeg er specialist i overspringshandlinger, selv i forhold til aktiveteter jeg faktisk godt kan li.
  3. Jeg har et godt øjemål
  4. Jeg har været spejder i mange år
  5. Jeg drømmer om at rejse mere. Det gør min mand og min økonomi ikke, men der er dog planer om en udenlandsrejse her til sommerferien...
  6. Jeg er alt for glad for søde sager og salt lakrids
  7. Jeg har en cross-trainer "til pynt" i stuen
Og nu til de nominerede:
Der er efterhånden mange af de blogge jeg læser der allerede har fået awarden, men jeg kan godt finde på at give dem den igen.

Uvilkårlig rækkefølge
Christina fra Små glimt fra livet, bl.a. fordi jeg er så vild med hendes hæklerier
Ann fra Sydhavnsprinsessens Svovlerier, fordi hun altid får mig til at grine
Marthe fra Bella Vintage, for en altid hyggelig blog
Karen Klarbæk, fordi hun blogger så tit og holder os opdateret med favoritbutikkernes udvalg
Lis og Rakel fordi de var de første blogs jeg fulgte og dermed åbnede mine øjne for det kreative netværk herinde i blogland. Den sidste med håb om at vi igen kommer til at følge med i fruens syslerier

6. juni 2010

Fantastisk sommerdag i haven

Wåååw. Det var sommer igår. En rigtig skøn dag med familiebesøg i haven.

Bemærk lige den syrenfarvede voksdug der lige vupti hev sommeren ind på terrassen. Hvad man ikke kan finde i Stof&Stil. (burde have procenter med al den omtale)
Glæder mig til pæonerne springer ud og til de nyligt tilsåede bede begynder at spire.

4. juni 2010

Nøglesnor med kærlighed

Jonas, min lille kreative og yderst produktive næsten 6-årige søn, har lavet denne FANTASTISKE nøglesnor til mig. Jeg blev så glad.
Det er skønt når de små laver noget man faktisk kan bruge og ligefrem har manglet. Han var så stolt (og det var jeg også). Nu bliver mine nøgler aldrig mere væk i tasken. Vi blev enige om at han ved lejlighed skulle lave en til min telefon også.

3. juni 2010

Motiverings-eksperiment !

Ja, det burde ikke være motivationen jeg mangler for at komme igang med mine syprojekter. Tror jeg måske har fået en mindre sy-blokering. Ikke godt. For jeg bliver jo ved med at købe stof og udtænke projekter. Så nu giver jeg lige en briefer på de næste projekter, for så bliver jeg jo nødt til at følge op indenfor overskuelig fremtid...
Først skal jeg have skåret en bunke firkanter af det her
så jeg kan sy et sengetæppe til Rasmus.
Så skal jeg igang med et lille barnevogntæppe på bestilling af dette her.
Det glæder jeg mig til, men skal lige have Rasmus' tæppe af vejen først.
Jeg skal sy bukser til Rosa af dette her
måske endda en buksedragt med smock, hvis det lykkes mig efter Lis' anvisninger.
En kjole til mig af dette vidunderlige stof, har ikke fundet et mønster endnu, men det må komme...
Derudover vil jeg så gerne sy mig en taske med flot fór af dette mønster..
Så der er nok at tage fat på kan I nok se. Og mine 3 timer i syklub hver 2 uge rækker ikke helt. Jeg finder nemlig på nye projekter væsentlig hurtigere end de bliver afviklet.
Så forhåbentlig på gensyn med en masse flotte resultater !